onsdag den 27. april 2011

Analyse af teksten "Foran Alteret"

Præsentation af ”Foran Alteret”
Herman Bang blev født i 1857- og døde i 1912. Han kommer fra en adelig præstefamilie på Als. I perioden omkring Bangs mors død (1871), bliver faderen sindssyg. Det resulterer i, at Bang bliver sendt på kostskole som kun 14-årig. Senere tager han en studenter eksamen på Sorø Akademi og flytter derefter til København. Her får han lov til at bo hos sin bedstefar. Bedstefaderen bor i et fint kvarter og arbejder som læge for hoffet.
Bang er homoseksuel og betragter det som en sygdom, en skæbne som er ham pålagt. Hans
Homoseksualitet skildres gennem hans forfatterskab. Det giver nemlig bang en usædvanlig
forståelse for kvinders længsel efter kærlighed, hvilket han har skrevet mange romaner og noveller om. I denne tekst `´Foran Alteret´´ er fortælleren en alvidende fortæller, der med sin alvidenhed har adgang til hovedpersonernes og bipersonernes følelser og tanker.



                                     Personkarakteristik af Agnes              
Agnes er en smuk, ung og middelhøj pige med lyst hår. Hun har meget bløde træk, og hendes hud er helt dunet. Hun er en pige med en facade, der skjuler noget bag det smukke ydre. Hun ses som noget af det smukkeste, når hun går op ad kirkegulvet: s.50., linie 25: ”Lysskæret leger i Kjolens Folder og spiller i Diamantstykket paa hendes Bryst. Slæbet, der dækkes af Slørets Tyll, glider ned ad de tæppebelagte Trin som en skumklædt, blinkende Strøm.
Blandt gæsterne i kirken ses Agnes som sagt som en meget smuk og fin brud. Der er fuldstændig stille i kirken når hun skal gå op af kirkegulvet. Selvom hun beskrives som smuk, går sladderen rundt blandt sladdertanterne i kirken. Der snakkes om hvordan Agnes’ fader står rent økonomisk. Det viser sig, at han har problemer med sin økonomi, og det er netop derfor, at Agnes skal giftes med Adolf, så han kan blive reddet, og få alt til at køre på skinner igen. Det vil sige, at det ikke er Agnes selv, der har valgt at gifte sig med Adolf, men at det er nødvendigt for hendes far. 
Før det blev besluttet, at Agnes skulle giftes, havde hun et forhold til en mand. Hun beskriver det som ”en drøm”, og ikke en forelskelse. Det var på det tidspunkt hun var allermest lykkelig, men det vises tydeligt, at hun ikke vil lade sig selv være glad. Det vises klart i teksten, at hun ikke har ret megen selvtillid og selvværd. Et godt eksempel på det er, at hun kalder det en drøm. Noget der ikke er virkeligt, noget hun ikke kan få. Denne ”drøm” beskriver hun som den lykkeligste sommer i hendes liv. Hun mener selv, at hun burde glemme den, men når hun tænker sig om, ved hun godt at det vil være rigtig svært. Dette er endnu et bevis på, at det var en ægte forelskelse.
Agnes’ syn på kærlighed er et af de store problemer, der har været igennem hele hendes barndom. Hendes forældre har haft et meget stort problem, hvilket vises tydeligt, da moderen ligger på sit dødsleje med Agnes knælende ved sin side, og farer op da hun hører faderens skridt, og derefter nægter at se ham. Agnes kan tydeligt mærke, at der er sket noget imellem hendes forældre. Det syn Agnes har fået på kærlighed og ægteskab har på ingen måde været positivt, og det er ført videre til hende selv. Ægteskab er noget mekanisk og nødvendigt for Agnes, og det har intet at gøre med kærlighed.

På side 52, linje 42 står der: ”Hun hører ikke mere … hun véd, hun er solgt.” dette viser et klart billede af Agnes’ syn på ægteskabet. Der er ikke kærlighed indblandet, det er et ægteskab baseret på at redde økonomien.
Allerede som barn blev Agnes forlovet med sin fætter, og nu står hun ved alteret med en mand hun ikke elsker. Hendes opvækst har forsnævret hendes syn så meget på kærlighed og ægteskab, at hun kun ser kærligheden som en drøm.
Lige efter moderens død er nævnt, siger præsten på side 51, linje 2: ”- Og Erindringen om al denne Kærlighed vil De bringe med Dem til Deres nye Hjem. Det er smukt, naar Børnene kan bygge deres Hjem i Ly af skærmende Minder fra det fædrene hus.
Agnes gyser, som om en kold Haand havde berørt hende.
” Dette tydes som, at der er sket noget før i hendes liv. Nogle minder, der ikke er trygge som præsten taler om. Trygheden har ikke været der i hendes barndom, og hun gyser ved tanken om, at det skal blive på samme måde for hendes børn. Frygten i Agnes mærkes tydeligt for os læsere, og det er også meget tankevækkende, at hun står foran alteret og tænker på de muligheder der er, for at slippe fri af ægteskabets lænker. Hun føler sig som et objekt, en fange der er nødt til at gennemføre dette for hendes families overlevelse. Dette kan ses på side 52, linje 28: ”- Ja – Hidtil har hun syntes, det var en anden … en fremmed uden for hende selv. Men nu … det trænger saa nær paa … hun kan ikke slippe uden om. Og pludselig tænker hun saa at dette sagte ”Ja” binder hende saa forfærdelig fast.
Foran alteret går der en masse tanker igennem Agnes’ hoved. Hun tænker på sin ”drøm” – den sommer der var den lykkeligste i hendes liv. Hun tænker på sin mor, da hun lå på sit dødsleje, og at hun er en engel nu, der passer på sin smukke datter fra himlen. Hendes ”drøm” er noget der har svært ved at forlade hendes hoved igennem ceremonien. Det viser også, hvor forelsket hun var i den fyr, der gjorde den sommer til den lykkeligste i hendes liv.
Efter Agnes har sagt det traditionelle ”ja” til Adolf, føler hun sig bundet af ægteskabets lænker. Hun har lige sagt farvel til friheden, og det gør hende så svimmel, som om hun kan mærke tremmerne omkring hende, og hun er nødt til at tage fat i gelænderet, så hun ikke falder om.

I året 1880 var det ikke unormalt, at tvangsægteskaber hændte. Mændene arbejdede og skaffede mad på bordet, mens kvinderne skulle gøre som der blev sagt.
Skilsmisse var ikke noget mange gjorde dengang, og det vises klart, at Agnes ikke er lykkelig over at stå i kirken. Hun vil så meget væk fra det, at hun allerede tænker over, at der er skilsmisse, så lænkerne kan godt komme af igen. Men da hun træder ind i vognen efter vielsen undgår hun at se på Adolf. Det er en frygt, og det kan fortolkes som, at lænkerne bliver meget svære at få af. Der er en tydelig angst i hende, en uvished, et kæmpe savn til sin mor og en følelse af svigt fra faderens side.

Personkarakteristik af Adolf
Adolf Julius Boeck er en høj, mørk, tynd mand. Umiddelbart ser det ud som om, at han er malet under øjnene, men når man kigger ordentligt efter, er det bare blå ringe.
Allerede fra tekstens start forventer gæsterne i kirken ikke særlig meget af ham. Dette vises tydeligt på side 48, linje 10: ”- Hvor gammel han er? – Tredive Aar … han har været smuk, men nu er der saamæn ikke meget ved ham. –Nej, det er vist: han er jo helt skaldet – Ja, og det er ingen Under …”. Rygterne og sladderen hviskes imellem gæsterne i kirken, og det der snakkes mest om, er en meget skrøbelig ting for Adolf. Før det blev besluttet at han skulle giftes med Agnes, havde han et forhold til en kvinde. De fik sågar et barn sammen. Det værst tænkelige for et par nybagte forældre skete – barnet døde. Sladdertanterne betegner det som en spøg, og de siger, at han intet har at bebrejde sig. Vi hører kun om, at Adolf før har haft et forhold til en kvinde, og at de fik et barn, der døde senere.
Det vises tydeligt at Adolf ikke har haft det nemt. Dette bryllup kan være en ny start for ham.
Foran alteret kan Adolf ikke lade være med at nyde synet den unge, smukke Agnes i den ubeskrivelige yndige brudekjole, hvor lysskæret stråler i kjolens folder.
Personkarakteristik af Agnes forældre
Agnes far er Kammerherre dvs. en salgs tjener. Han har en sort moustache, som er blank og han har rynker i ansigtet. Han står rank. (s. 50, 6) Han ses aldrig i Guds hus, så han er ikke ret religiøs. (s. 50, 33) Han er en meget stolt mand og da hans efternavn bliver nævnt i kirken retter han sig endnu mere op. (s. 52, 23)
Han mangler penge og det er derfor hans datter skal giftes med den rige Adolf Boeck. Agnes har ikke selv haft noget at skulle have sagt – sådanne ting bestemmer hendes far. I et flashback i teksten får vi at vide at han engang kom ophidset og forstyrret ind på Agnes værelse og sagde at han var kompromitteret hvis hun ikke redede ham ved at ægte den rige Boeck, hvilket viser hvor meget magt han har over sin familie. (s. 52, 36) Han er en kold og følelsesløs mand, der kun tænker på sig selv. Han er tydeligvis ligeglad med hvad Agnes synes om Adolf og at hun skal være sammen med ham resten af sit liv. Bare han får penge, så er han tilfreds.
Agnes mor er død. Man får ikke særlig meget at vide om hende, udover at hun frygtede Agnes’ far. På side 50, 37 – 51, 2 ser man et flashback hvor hun ligger på sit dødsleje og Agnes knæler ved hende. Man kan man høre Kammerherrens skridt udenfor døren. Da han kommer ind farer moren sammen. Hun vil have lov at dø uden at se på ham. Det giver et klart indtryk af at han bestemt ikke har behandlet hende godt, for selvom hun er døden nær vil hun ikke se ham. Man kunne forestille sig at han har mishandlet hende og Agnes gennem hele deres liv da de begge er bange for ham.


Strukturen
Det er en meget fast og stabil struktur det består af en indledning og noget handlings brødtekst og derefter en slutning. Det er en meget moderne og kendt struktur der også bliver brugt nu til dags. Den stammer fra det moderne gennembrud. Og det det strækker sig i en kronologisk orden som perler på en tråd. Ind imellem er der nogle flash backs og direkte taler. i teksten var det lidt indviklet at finde ud af hvem der snakkede, det var mest i mellem gæster og fortælleren.




Impressionisme
Impressionisme er en kunstretning inden for malerkunsten. Ordet stammer fra det franske ord: impression og betyder indtryk.
Man skal læse teksten som om man er vidne til et skuespil. I denne tekst er der impressionisme hvor folk snakker. Der er streger og dobbelte streger der hvor der er direkte tale, og hvor det skifter mellem dem der snakker og så er der prikker hvor den der snakker, holder pause og der er dobbelte streger når det skifter mellem dem der snakker. Det gør historien lidt mere spændende og levende og man kan nemmere se situationen for sig.
Symboler
To tydelige eksempler i teksten hvor kristendommen finder sted. (s. 48, 32) ”Kristus over alteret står som sædvanlig med udstrakte hænder, bedende denne mængde, over hvem han skulle byde”. Klart tegn på kristendom.
s. 50, 23 ”Foran Kristusbilledet, hvis skygge fylder nichen, står brudgommen skødesløst halvt bøjet”.
Enten vil fortælleren gerne have vi ved hvor kristne folket er eller også vil han bare have at de fremstår sådan uden at være det.
Måske er de slet ikke så kristne som de gerne vil fremstå. På s. 50, 31 er et eksempel på det: ”Men så forlader han (præsten) forholdsvis hurtigt den religiøse side af sagen”. Eller på s. 50, 6) ”Han (Kammerherren) ses aldrig i Guds hus”, så han er ikke ret religiøs.
De er også meget traditionelle mennesker da bryllupssangen ”Det er så yndigt at følges ad” bliver sunget efter vielsen. (s. 54, 1-10) Dog er det også ret ironisk da Agnes bestemt ikke er lykkelig med Adolf.
Metaforer
(s. 49, 37) ”Damerne sidder som selskabsfugle på en pind”
(s. 53, 39) ”Men gasflammerne lægger som et bævende smil om hans mund, som om de rene læber lukkede sig om et suk) – fordi Kristus ikke mener man skal gifte sig når man ikke elsker hinanden. Det er et falsk bryllup.


Titlen
Titlen kan betyde rigtig mange ting.  Det der vækker vores opmærksomhed mest er, at der er den samme stemning til brylluppet, som der er til begravelsen tidligere.
Selvom stemningen er negativ både ved begravelsen og brylluppet, er det en tradition, at man bliver gift og begravet. Det religiøse forsvinder lidt, da det hele virker meget mekanisk, og noget ”man bare skal med til”. Gæsterne virker slet ikke religiøse, det hele er meget falsk.
Man kan også fortolke titlen på den måde, at det er foran alteret Agnes’ liv slutter. Hun er på vej i fængsel, og der bliver sagt farvel til friheden.



Tid & Miljø
Selvom Georg Brandes og de andre forfattere prøvede at ændre verdens syn, med hensyn til religion og frihed, så gik der mange år før fornufts- og tvangsægteskab, gik ”af mode”. De eksistere dog stadig i dag, man ser dem dog kun i bestemte religiøse samfund.
Blandt de karakteristiske træk ved denne tidsperiode er at Herman Bang har valgt at føre handlingen tilbage i tiden. Dette citat; ”Etatsraadinden stod jo paa Randen af fallit… Det var i Krisen, De husker nok…” kunne tyde på at novellen forgår efter 1813, da krisen der refereres til er den økonomiske krise Danmark havnede i efter Napoleonskrigene. Et kvalificeret gæt ville være at handlingen udspilles omkring 1860 da brudesalmen der indgår i novellen er skrevet N.F.S. Grundtvig i 1855.
Fornuft-, Tvangs- og Arrangeret ægteskab, er sådan set det samme. Det der skiller fornuftægteskab fra de 2 andre, er at pigen selv har sagt ja, til at blive gift med den mand, som kan få familiens velstand op igen. Tvangsægteskab, siger sig selv at kvinden ikke har noget valg og Arrangeret ægteskab er 2 familier, som beslutter at deres datter/søn vil være et godt parti for hinanden.
I novellen ”Foran Alteret” er det et arrangeret ægteskab, som bliver beskrevet. Hun har aldrig mødt Adolf før og har meget lidt viden omkring ham og hans familie.
Ægteskabet bliver arrangeret på det grundlag, at det skal redde Agnes faders økonomi og gode navn, så de kan komme til gode kår igen.
For gemalens side Adolf, er det pga. hans dårlige rygte og hans 30år da det var en sen giftealder dengang.
Man kan tydeligt læse Agnes fortvivlelse, hun overvejer muligheder, som ”skilsmisse” men ved det ikke bliver aktuelt, da dette ville bringe skam over familien.
Kvinder i 1800tallet, havde ikke rigtig nogen rettigheder og kunne derfor næsten aldrig klare sig selv og måtte underkaste sig, mændene. Når kvinder forelskede sig, var det meget sjælendt at de blev gift med ham, da hendes far havde en anden ægtemand i sinde for hende, han skulle sikre sig familiens overlevelse, både deres gode navn og økonomi.
For at kvinder kunne få den mand de elskede, måtte de stikke af sammen og leve under ringere kår end de var vant til, da de fleste fandt lykke i hinanden gjorde de dårlige kår dem ikke så meget.
Kvinder blev dengang ægtet væk, som 13-15årige, de blev opdraget til at holde hus, børn og yde støtte både psykisk og fysisk til deres gemal. Selvom de udførte de ”opgaver” 100 %, var det ikke nok ´pleje´ til manden, da de tit fandt sig en elskerinde, så de var sikre på at få tilfredsstillet deres trang, så de kunne koncentrere sig mere om deres arbejde og ikke nok med det, blev de mere populære imellem deres mandlige kammerater, jo flere elskere de har haft. Men den detalje er også meget kendt i dag blandt mænd.
Mændene havde også den store fordel at de sådan set kunne vælge selv, hvilken kvinde han ville have, bare hun var samme rang, som ham eller højre, hvorimod kvinder bare skulle ægte den rigeste mand de kunne få også var der ikke mere at diskutere.

Miljøet dengang var meget enkelt at forstå. Enten var man rig eller så var man fattig. Selvom vores samfund arbejdede på at blive bedre, og selvom vi havde demokrati, gik det meget langsomt og folket måtte vente tålmodigt på at enevælden nåede til sin ende. Selvom alle beskrivelser viser at enevælden sluttede i 1848, er dette dog ikke helt korrekt da, kongen stadig kunne bestemme og så er det jo ikke demokrati.
Folket havde dog fået deres frihed og havde ikke længere en ondskabsfuld bøddel, til at holde øje med at de nu også præsteret noget i landbruget. De måtte nu selv bestemme hvornår de valgte og holde pauser og hvor hurtigt tempoet gik, men selvom de havde fået mere ret til deres ejendom, skulle de stadig betale skat af 25 % af deres indtjening. Det lyder ikke af meget i dag, men tilbage i 1800 tallet var det en hel del.
Da demokratiet blev indført, var der ikke den store interesse for skoler, sygehuse osv.. Nej der var mere interesse for skattelettelser, psykologisk set er det et typisk signal at det er mænd vi har med at gøre. For mænd dengang skulle ikke vise følelser, som en kvinde gjorde for så ville han blive betegnet, som svag. 

Temaer
·        Familiens ære
·        Tvangsægteskab
·        Værdighed
·        Ensomhed
·        Tro
·        Fornuftægteskab



Egen vurdering
Vi mener, at denne tekst vil fortælle hvor meget ændrer sig foran alteret. Ved dåben kommer man ind i ”det kristne rum”. Cirka 14 år efter siger man ja til, at man er kristen ved konfirmationen. Ved brylluppet er det ét ord, der binder en til en anden, der først kan skilles ved døden. Når man dør, skal man begraves, og det er foran alteret, alle ens nære siger farvel til én en sidste gang. Alle disse store og meget betydningsfulde begivenheder finder alle sted foran alteret, med hver deres betydning. Men så er det bare spørgsmålet, om stemningen i kirken ændrer sig. I ”Foran Alteret” er der begravelse tidligere, hvorefter brylluppet finder sted bagefter. Stemningen er den samme – og det er et godt bevis på, at ægteskabet dengang ikke er baseret på kærlighed. Det er en nødvendighed.

24 kommentarer:

  1. Virkelig en god og uddybet fortolkning af en ellers svær novelle. Jeg er imponeret og har fået en bedre og mere nuanceret indsigt i "Bag alteret". Respekt og tak.

    SvarSlet